Fællesdrev til Attention Group A/S

Egen fil-server til håndtering af store printfiler, VPN til ekstern adgang og automatisk backup til cloud.

Attentionn Group gylden indgang

Vi har sat en server op til Attention Group i deres bygning, hvor de kan tilgå alle deres filer på et fælles drev med høj hastighed.

Det har vi udviklet:

Datadeling

Serveropsætning

Hvem er Attention Group?

Attention Group tilbyder en fuld palette indenfor byggeri, solafskærmning, gulve, skilte, billeder og akustik og udvikler selv en del af deres produkter. En del af produktionen indebærer store printfiler, der skal kunne tilgås fra flere enheder.

Billede af Arkitex gardin løsning
Attention Group folie arbejde

Udfordringen

Attention Group manglede en løsning til at samle deres filer et sted, så alle kunne tilgå dem. Da de håndterer meget store printfiler, var det et krav, at løsningen havde meget plads og understøttede en høj skrivehastighed. Desuden var det et krav med løbende backups både internt og eksternt, og det skulle være muligt at tilgå filerne sikkert udenfor kontoret.

Korridor af glas og folie

Løsningen

Vi har sat en server op til Attention Group i deres bygning, hvor de kan tilgå alle deres filer på et fælles drev med høj hastighed. Der er opsat adgangsbegrænsning baseret på forskellige brugere, så det også er muligt at have filer liggende, som andre i virksomheden ikke skal kunne tilgå. Desuden køres der hele tiden backups både lokalt på serveren samt i skyen, så de er sikre på ikke at miste vigtige filer. Vi har også sat en VPN op til Attention Group, så de sikkert kan oprette forbindelse til deres server udefra og på den måde tilgå filer, når de for eksempel arbejder hjemmefra.

Opgaven blev løst ved brug af en Synology NAS-server, der blev installeret med IronWolf SSD’er for den bedst mulige skrivehastighed og holdbarhed. Vi brugte S3, som er en service fra Amazon Web Services, der egner sig rigtig godt til effektiv filhåndtering, og det var derfor oplagt som cloud backup i denne løsning.

Med denne digitalisering kan Attention Group nemmere organisere filer og dele dem på tværs af organisationen.

Teknologier til dette projekt:

Amazon Simple Storage Service (AWS S3) er en service, der tilbyder dataopbevaring gennem en online service. Det er den samme skalerbare infrastruktur, som bruges til det globale e-commerce-netværk på amazon.com.
AWS S3
OpenVPN er et virtual private network system (VPN), som bruges til at oprette sikre forbindelser.
OpenVPN
Synology er en Network-Attached Storage Server (NAS), som kan benyttes som et fællesdrev i en organisation.
Synology