Utertitsisa – Grønlands Pantapp
Utertitsisa er Grønlands nye pantapp, udviklet til at gøre det nemt for brugere at tjekke pant på varer og for aktører i pantsystemet at håndtere logistikken omkring pant. Appen blev udviklet i samarbejde med Grønlands Nationale Affaldsselskab, ESANI, og Pantportalen – en webløsning fra Magenta, der bruges til at administrere pant i Grønland og Perfect Waste der står bag affaldssorterings appen i Danmark. Utertitsisa giver både borgere og virksomheder et effektivt værktøj til at håndtere det grønlandske pantsystem, som adskiller sig fra det danske.

Udfordringen
I december blev vi kontaktet med en hasteopgave – Utertitsisa skulle være klar til brug i januar. Grønlands pantsystem er i vækst, og fra 2024 blev det lovpligtigt at registrere pant på importerede drikkevarer via Pantportalen. Utertitsisa skulle integrere tæt med denne platform og give både forbrugere og aktører i systemet en brugervenlig løsning, alt sammen inden for en stram tidsramme.
Løsningen - en cross-platform app i React Native
Vi udviklede Utertitsisa som en cross-platform app med React Native, hvilket sikrer, at appen fungerer både på iOS og Android. Gennem tæt samarbejde med ESANI og Magenta sørgede vi for en gnidningsfri integration med Pantportalen, så brugere nemt kan scanne varer og se, om der er pant på produktet. Systemet håndterer også forskellige pantpriser, og appen kan tælle flere varer sammen og vise den samlede pantværdi i kroner.
For aktører i pantsystemet har appen også en vigtig logistisk funktion. Utertitsisa bruger QR-koder, som scannes af aktørerne og følger pantposer gennem hele processen – fra indsamling af tom emballage til udbetaling af pant. Dette skaber et overskueligt flow og sikrer, at processen kan følges hele vejen.
CMS Integration
For at give ESANI mulighed for at administrere informationer i appen, har vi bygget et CMS i Payload. Dette gør det nemt at opdatere og tilføje nyt indhold, så appen altid er opdateret med den seneste information.
Utertitsisa blev lanceret til tiden og giver Grønland en innovativ løsning til at håndtere pant, både for brugere og aktører i systemet. Gennem hurtig udvikling og tæt samarbejde kunne vi levere en app, der ikke kun opfylder behovene i Grønlands pantsystem, men også fungerer som en logistikløsning for alle involverede aktører.
Teknologier til dette projekt:
Grønlands Fremtidssikrede Pantsystem
På blot én måned blev Utertitsisa udviklet og lanceret til tiden. Appen har allerede gjort en mærkbar forskel i Grønlands pantsystem ved at:
- Modernisere forbrugernes tilgang til pant: Scanning og beregning af pant er nu hurtigere og mere tilgængeligt.
- Effektivisere logistikken: Aktørerne kan følge pantens rejse fra start til slut, hvilket skaber en glidende arbejdsproces.
- Understøtte bæredygtighed: Appen fremmer genbrug ved at gøre det nemmere for alle at deltage i pantsystemet.
En Grøn Fremtid med Teknologi
Utertitsisa er mere end bare en app – det er en innovativ løsning, der viser, hvordan digital teknologi kan løse konkrete miljømæssige og logistiske udfordringer. Med fokus på bæredygtighed, brugervenlighed og effektivitet er Utertitsisa et forbillede for, hvordan man kan forene avanceret teknologi med lokalt tilpassede løsninger.
Vi er stolte af at have bidraget til udviklingen af Utertitsisa og til at styrke Grønlands indsats for bæredygtighed gennem digital innovation. Hvis din virksomhed står over for en lignende udfordring, er vi klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning.
Bor du på Grønland eller har du bare lyst til at prøve appen - så hent den her, det er helt gratis!
Download til iOS eller download til Android